Peru er kendt for deres fusionskøkkener og rundt om i landet er maden fremrangende. Cusco er ikke en undtagelse.
Uchu Peruvian steakhouse
Calle Palacio 135, Cusco, Peru
Det peruvianske steakhouse er ret populært i byen, og når man har prøvet deres gode bøf forstår man godt hvorfor. Maden er intet mindre end fantastisk. Vil faktisk påstå det var det bedste måltid i Peru her, selvom vi også besøgte nogle dyre restauranter som Chicha. De laver også nogle gode smoothies. Servicen er helt i tip og hvis vejret tillader det, så er der en hyggelig gårdhave man kan side i.
Jack’s Cafe
Choquechaka 509, Cusco, Peru
Kendt for deres morgenmad og frokost. Mindre sted, men utrolig velbesøgt. Deres morgenmad kan bestilles hele dagen og her kan en omgang “huevos rancheros” klart anbefales. De har også nogle mexicanske andre mexicanske retter som er utrolig velsmagende. Der er iøvrigt Wifi her.
Bodega 138
Herrajes, Cusco, Peru
I følge de lokale er det stedet man får en pizza. De holder det ret simpelt men et lille, men fornuftigt udvalg og nogle rigtig gode pizza’er. De er tynde sprøde og med lækkert fyld. Hvis du ikke føler for at eksperimentere i det peruvianske køkken, er det her en sikker vinder.