Hvad skal man se i Chile?

Chile

Chile. Kolossal natur. Bjergrig metropol. Uendelig. Det er bare nogle af de superlativer, der bliver brugt om landet, der er ”langt som et ondt år” og kulinarisk nok mest er kendt for sine vine. Men Chile er så meget mere end bjerge og vin – Chile er for eksempel også Pablo Nerada og Påskeøen eller nogle andre punkter på min liste, som du kan se nedenunder!

Valparaiso (3-4 dage)

Byen havde sin storhedstid før Panama kanalen åbnede, da skibene den gang kom forbi byen. Det gør de ikke i samme grad i dag. Istedet lukrerer byen godt på, at de kom på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer, der betyder at der er 3 bydele, hvor man ikke må ændre på facaderne.

 

De farverige huse og bakkerne tiltrækker mange turister, og det er på mange måder en by der minder om San Francisco.

 

”Hvad kan jeg lave i Valparaiso?”

I Valparaiso kan du foretage dig mange ting, du kan for eksempel prøve:

 

Walking tour

Walking tur med tours4tips som starter kl. 9 og kl. 15 fra Plaza Sotamayor. Guiderne er unge og lokale. Morgenturen er ret politisk anlagt og handler meget om den tidligere diktator Augusto Pinochet. Turen kl. 15 er mere om byen, hvor du ser havnen, kommer med den lokale bus og prøver de klassiske vogne, der siden starten af 1900-tallet har kørt folk op i bakkerne. (Hav lidt mønter med – ca 500 pesos). Du kommer også på en rundtur i det charmerende Alegre med mange cafeer og restauranter og på besøg hos Don Sergio, som har solgt den klassiske chilenske kiks ”Alfajores” i 25 år. Derefter besøger du kirken og nogle interessante bygninger med gode fortællinger. Turen slutter med en lille overraskelse, og til sidst er det god stil at give drikkepenge. Folk plejer at give mellem 50 og 300 kroner. Alt i alt en fantastisk tur.

 

Viña del Mar

Viña, som de lokale kalder byen, er en strandby tæt på Valpaireso. Ofte velbesøgt af argentinere. Det er nemt at komme derud – bare tag bus 206 fra havnefronten. Det tager 15 min og du køber billet hos chaufføren.

 

Casablanca

Casablanca finder du 30 minutters kørsel fra Valpaireso. Her kan du smage på god, chilensk vin hos vinbønderne. Tag på en flad cykeltur på 8 km og kom rundt og få sammenlagt fire glas.

 

Bådtur

De lokale både nede på havnen tager dig med på en tur ud på vandet, så du ser byen fra havsiden. Men:

de sejler først når båden er fyldt.

 

Så lad vær med at være den første i båden, da du ellers kan vente længe. Koster som regel 5000 pesos og varer 45 min.

 

 

Cooking class

Lær at lave chilensk mad! Kom med kokken på markedet og køb råvarerne. Vælg aftenholdet for så er der tid til at blive siddende, så længe du vil.

 

Street art

Byen har længe været plaget at graffitimalere, der sætter et ”tag”. For at komme dette til livs, vælger mange at få dekoreret deres hus med noget street art, de såkaldte ”murals”, der alle har et politisk motiv. Graffitimalerne respekterer murals og tegner ikke over dem. På den måde har mange huse fået et flot udtryk.

 

Pablo Neradas hus

Den kendte chilenske poet har boet i Valpaireso, og det er muligt at besøge hans hjem i Ferrarigade. Du går op til huset langs Avenida Alemania, og du bliver godt guidet på vej, da pilen på lysmasterne viser om du er på rette spor. Det koster 70 chilenske pesos at komme ind, og huset minder meget om en båd. Der er en flot udsigt over vandet fra haven, så er du i området, bør du i det mindste kigge forbi. Men det er nok en attraktion der henvender sig til det ældre publikum.

Polanco kan være utrygt at opholde sig i og det samme med de dele der ligger uden for turistområderne.

 

Her skal du bo

Alegre eller Conception er gode områder. Book dit hotel eller hostel hos vores venner!

 

San Pedro de Atacama

Lille by i ørkenen i den nordlige del af landet. Byen er ret populær blandt turister og chilenere grundet naturen, så forvent høje priser og lidt en turistet atmosfære. Der er to populære gader i byen den ene af dem er Caracoles. Her finder du flere gode spisesteder men vær opmærksom på at byen lukker ved midnat. Hvis det er din første gang i Chile bør du prøve Teramota – jordskælvsdrinken bestående af hvidvin, grenadine og ananas is.

”Hvad kan jeg lave i San Pedro de Atacama?”

Flere af turene er med afgang både om morgenen eller eftermiddagen og derfor er det ofte muligt at kombinere to ture per dag.

Valle de luna

Et landskab der ligner månens og eftersigende også her, hvor NASA tester deres månebiler. Ture går som regel fra 16-20.00 og du ser solnedgangen.

 

Geysers del Tatio

Ret imponerende med så mange gejsere på lidt plads. Du står tidligt op for de sekunder, de sprutter om morgen. Turen derud varer et par timer og koster 300 kr. Du får mulighed for et kort ophold i en varmekilde. Jeg vil dog på trods af dette ikke anbefale turen, da nogle firmaer begyndte at grave i området for nogle år siden, og det har betydet, at trykket ikke er det samme. Så på en god dag og understreger god dag, så vil geyseren nå et par meters højde. Men ofte vil det ligne en gryde med kogende vand.

 

Lej en cykel

Hos de fleste hostels kan du leje en cykel og cykle rundt i området. Rigtig hyggeligt men husk rigeligt med vand da det er en ørken by.

 

Meteormuseet

Meteormuseet er et sjovt lille sted dog med forskellige åbningstider, men det er klart et kort besøg værd.

 

Stjernekiggeri

Der er ikke meget forurening i området, og der er gode chancer for at se stjerner, du ikke kan se herhjemme. NASA har noget avanceret udstyr til at stå, og om lørdagen kan du få lov at prøve kikkerten (mod booking).

Sandboarding

Du kan sandboarde i området – men det er hårdt. Det tager 15 min at komme op på bakken igen, så du kan kun nå 8-10 ture.

Laguner

Kom ud at se en lagune og flamingoer. Kan bl.a. ses 50 km fra San Pedro de Atacama i lagunen Chaxa. Miscanti er også en populær lagune.

 

Hvor skal du bo i Atacama:

Vælg et hotel tæt på Caracoles. Book hotel eller hostel hos vores venner!

 

Hostal Campo Base kan anbefales. Deres morgenmad er outstanding med pandekager, juice og scramble eggs. Værelserne er gode. Hyggeligt fællesrum og de hjælper gerne med at booke ture for dig.

Skal du til eller fra byen. Så tag til lufthavnen i Calama. Her kan du booke et billigt fly med Sky Airlines til Santiago eller tage en bus videre til Salta med Andesmar, Pullsman, Frontera eller Genisis. Eller til Valpaireso eller Santiago med tur bus. Dog er der for Valparieso tale om en 24-timers bustur, så book et full cama sæde og tag lidt tøj på, da der er varmt i bussen. Husk drikkevarer og mad da der kun er få stop med mulighed for at købe lidt.

Andre spændende steder i Chile

Påskeøen
Santiago
Torres del Paine