Backpacking i Peru?

Peru byder på en masse historie, natur, alpakaer og er generelt billedet på Sydamerika i mange backpackeres bevidsthed. Jeg anbefaler, at du bruger mindst 2-4 uger i Peru.

 

Lima (1-2 dage)

Lima er stor, larmende og støvet. De fleste flyver ind eller ud fra Lima og i den forbindelse er det oplagt at tilbringe lidt tid her.

 

Hvor skal man bi i Lima?

Barranco eller Miraflores:

I begge bydele finder du fremragnede spisesteder – specielt de mange fusionskøkkener, som Peru er kendt for – finder du i særdeleshed i bydelen Miraflores. Efter du har nydt din aftensmad på en af de lokale spisesteder, kan du jo slå et smut forbi Parque de la Reserva se de fantastiske springvand efter kl.18 . Shopping centeret Larcomar, som du finder nede tæt på vandet, er også en stor oplevelse. Ellers kan du besøge parlamentet og katedralen, eller svinge forbi gågaden Jiron de la Union, der ligger i samme område.

Book dit hotel på Hotels.com!

Eller er du måske mere til hostel: hostelworld.com!

 

Videre fra Lima

Når du er færdig i Lima, kan du eksempelvis tage nordpå og besøge strandene eller amazonen, hvor du finder byen Iquitos, der er verdens største by…

… som kun kan nås til vands eller fra luften. Byens beliggenhed gør det nemlig umuligt at nå den til lands.

Derfra kan du tage videre så tage til måske Ica eller Huacachina, hvor du ikke kan snowboarde men sandboarde og køre boogie-bil i sandet.

Lyder “Fattigmands Galapagos” (også kendt som Islas Ballestas) mere som noget for dig?

Så er der hver morgen mulighed for at tage færgen i den retning fra havnen i Paracas. Under sejladsen er der mulighed for at se søløver, pingviner og lokale fugle. En tur koster ca. 80 sol (2016).

Paracas i sig selv er dog ikke videre spændende, så jeg anbefaler kun at blive der én overnatning. Jeg foreslår, at du tager overnatningen på Hostal Tambo Colorado. Rigtig sød familie der driver stedet og de er utrolig hjælpsomme.

Hvis det ikke er noget for dig, kan du booke hotelværelse eller hostelværelse hos vores venner!

 

Nazca

Du kan også tage videre til Nazca. For at se de kendte Nazca linjer. Selvom tyske Maria Reiche viede det meste af sit liv til at undersøge de kunstiglavede linjer fra nazcafolket, så ved man stadig ikke den dag i dag, hvad des skal betyde.  Linjerne kan kun ses fra luften og det er en dyr fornøjelse, men vælger du at gøre det så hold dig til de dyre og etablerede selskaber, da der forhen har været nogle ulykker med de billige selskaber grundet manglende vedligeholdelse.

 

 

 

Cusco

Er du til historisk midtby kombineret med charme og en fritgående alpakaer – der passes af ældre damer – hist og her? Så er byen Cusco lige noget for dig! Drøm dig tilbage i historien, mens du slentrer langs de hyggelige gader. Men! Bliv ikke fanget i dine dagdrømme. Der er er meget du skal nå at se:

Jeg kan på det kraftigste anbefale at få set Plaza de Armas (byens torv der er omgivet af bygninger fra den spanske besættelse), katedralenChocoMuseo (byens chokolademuseum), Cristo Blanco (den hvide Kristus) og Inkafæstningen SaksaywamanSaksaywaman kan både opleves til fods og til hest, men hvis pengene ikke helt slår til, og du er lidt fræk, kan du få en af de lokale til at køre dig derop. Det er nemlig gratis for dem at køre op til Saksaywaman, og de tager sig meget billigt betalt.

Hvis du har lidt mere tid, skulle du unde dig selv at se dig omkring i San Blas-området, der især er kendt for sine mange og flotte kunstbutikker, samt San Pedro Market, hvor du kan få meget af det dit hjerte begærer.

Cuscos mange seværdigheder er alt for overvældende at opleve på én dag, derfor anbefaler jeg at booke et hotel eller hostel hos vores venner!

 

Her skal du spise i Cusco

  • Morgenmad: Jacks. Deres gordo og burritoer er outstanding.
  • Frokost: Pizza på bodega 138
  • Aftensmad: Lækker bøf med fire saucer som tilbehør på Uchu Steakhouse.

 

 

Det skal du være opmærksom på…

…Cusco ligger 3400 meter over havets overflade, så hvis man lander i byen, vil man opleve højdesyge minimum de første 24 timer. Det bedste vil derfor være at tage en langsom opstigning til byen med bus. Højdesyge giver kvalme og hovedpine, så hav det med i overvejelserne, inden I booker. Der er eksempler på turister, der må til den lokale læge og få kunstigt ilt for at komme symptomerne til livs.

 

Machu Picchu

Machu Picchu hører ikke overraskende til blandt et af verdens vidunder, og det er ikke uden grund, at den i 1983 blev optaget på UNESCOS Verdensarvsliste. Machu Picchu blev først genopdaget sent, da spanierne ved deres invasion af Peru aldrig fandte bjerget, fordi den sidste Inka flygtede ad den sti, der er kendt som Fællesvejen og ikke Inkastien, som ellers leder op til det storslåede bjerg.

Du kan komme til Machu Picchu på 3 måder:

Inkatrail

Denne tur skal du booke minimum 6 måneder i forvejen og gerne tidligere, da kun 200 personer bliver lukket ind på stien per dag. Ved booking skal du derudover også være opmærksom på, at vandrestien er lukket i februar på grund af vedligeholdelse.

Selve turen varer 4 dage.

Du overnatter i telt, som guiderne bærer under turen, slår og pakker ned for dig. Desuden serverer de morgenmad samt tre-retters-middag til både frokost og aftensmad.

Pris: 4-5000 kroner (2016)

 

Jungle Trail

På Jungletrail går det hele lidt vildere for sig end på Inkatrail. Her skal du eksempelvis cykle ned ad bjerge, vandre til Santa Terese, zipline over dalen og ikke mindst bestige Machu Picchu – i bus eller til fods.

Denne tur starter i Cusco. Turen har variende varighed – du kan vælge mellem 4 dage (3 overnatninger) eller 3 dage (to overnatninger).

Dag 1

Du bliver kørt op på toppen af bjerget i en minivan. Her fra cykler du ned ad Andesbjerget (95 procent nedkørsel) i 3-4 timer. Det sker på mountainbike – naturligvis med cykelhjelm og beskyttelsesudstyr til dig, ligesom gruppen bliver fulgt af minivanen ned, hvis nu du skulle få brug for hjælp. Guiden kører forrest og sætter tempoet på turen, hvor du undervejs både møder biler og busser i begge retninger så pas på dig selv og dine medtrafikanter. Ved foden af bjerget bliver du og din cykel samlet op i minivanen, og I bliver kørt til indkvartering på hostel i Santa Maria. Bagefter er der riverrafting på floden og til sidst aftensmad.

Dag 2

I dag står den på vandring – 22 km til Santa Terese, hvor du undervejs krydser floden i en lille vogn, der hænger i luften. Det koster 10 sol at køre med vognen. Vognen stopper undervejs, hvor din guide fortæller om blandt andet de lokale fødevarer og ikke mindst kokaplanterne, som man udvinder blandt andet kokain af. Om aftenen er der ophold i hot springs for 10 sol (2017) inden turen går til et hostellet.

Dag 3

På 3. dagen stiger vildhedsgraden betydeligt, når du skal zipline 4 gange over dalen – den sidste tur inkluderer din “once-in-a-lifetime”-mulighed for at lave en “Spiderman” eller en liggende “Superman”. Zipliner-linjen er den største af sin art i Peru, og en grænseoverskridende, fed oplevelse. Efter den sidste tur går det over den noget vaklende svævebro, der mangler hvert 2. trin, inden den sidste del af dagens strabadser – en vandretur på 9,5 km fra byen Hidroelektrika til byen Aguas Calientes, der er den sidste by inden Machu Picchu.

Dag 4

Du skal være oppe med toppen, for at nå at se Machu Picchu her på 4. dagen, inden det store rykind. Vi stod personligt selv op klokken 3.  Man kan tage bussen til toppen af Machu Picchu fra busstationen i Aguas Calientes. Du bør stille dig tidligt i kø, da køen hurtigt vokser. Du kan også vælge at gå til toppen af Macchu Picchu fra Aguas Calientes. Det skal siges, at det er meget hårdt at gå op til toppen. Undervejs skal du krydse en bro, der åbner kl.5, derfra tager det cirka 45 minutter at gå op til Machu Picchu, som åbner kl.6. Når du kommer ind på Machu Picchu, fortæller din guide dig om byen i 2 timer, hvorefter du har tre timer til at udforske den på egen hånd  – du må forlade stedet og komme tilbage op til 2 gange, når du først er kommet ind. Når du engang har lyst til at tage hjem, så kører bilerne fra Hidroelektria kl.15 (mød op i god tid før afgang), ellers kan du tage toget. Du skal dog være opmærksom på, at toget er en forholdsvis dyr løsning, og at du skal reservere pladsbilletter inden. Husk! Pas og en lille rygsæk. Du kan købe mad på Machu Picchu, men det er dyrt, så vi anbefaler at tage mad med hjemmefra.

Pris for jungle trail: 180 dollars (2016)

 

Arranger selv turen

Hvis du vil arrangere turen på egen hånd, kan du eksempelvis tage toget til Aguas Calientes fra Cusco og så tage bussen eller gå op til Machu Picchu.

“Men hvad med overnatning?” tænker du sikkert:

Du kan reservere dit hotel– eller hostelværelse i Aguas Calientes!

 

Puno

Hvis du vil rejse videre rundt i Peru efter at have været i Cusco, kan jeg virkeligt anbefale at tage til byen Puno. Byen er mest kendt for den smukke Titicaca-sø, som du kan sejle på hver dag fra morgenstunden. En sådan tur koster dig omkring 60 sol. Men så kommer du også ud på Sivøerne at besøge urosfolket, der gerne giver en tur i deres velkendte bananbåde. På Sivøerne kan du booke et såkaldt home stay, hvor du overnatter hos en familie. Hvis du vælger at skippe overnatningen, fortsætter turen ud på Isla del Sol, hvor du kan nyde udsigten inden frokost, hvorefter turen går tilbage til Puno.

Mangler du et hotel– eller hostelværelse i Puno?

 

 

Du kan også tage til Arequipa som er en hyggelig by indskrænket af vulkaner. I byen anbefaler jeg at bo omkring Plaza de Armas og nyde de gode spisesteder i området. Bl.a. Crepisimo som laver fremragende crepe og sandwiches.

Mangler du et hotel– eller hostelværelse i Arequipa?

 

Colca Canyon er også en rigtig god oplevelse. I Arequipa kan du booke en to dages tur ud til kløften for at se de store kondor fugle. De har et vingefang der er lidt kortere end albatrosen. Køreturen er på 160 kilometer og guiden viser nogle spænde områder undervejs. Turen er inklusive en overnatning i Chivay, da man skal være ude ved udsigtsposten i Colca Canyon om morgenen, for det er på det tidspunkt kondoren dykker ned og kigger efter mad. Du en får en time til at gå rundt sammen med guiden og se kondoren inden turen tilbage til Chivay for frokost. Efter frokost er der afgang tilbage til Arequipa. Turen koster 120 dollars og inkluderer som regel ikke mad men overnatning. (2016)

 

¿Vas a viajar en autobús? – Rejser du med bus?

… så vil vi anbefale dig at tage med Cruz del sur eller busportal.pe

 

Videre til Bolivia

Skal du videre til Bolivia, kan du tage bussen til Copacabana. Den by er ikke videre interessant, men man krydser på et tidspunkt Titicaca søen og den del er flot. Det er en sjov oplevelse at se bussen blive fragtet over. Fra Copacabana er det nemt at komme til Bolivias hovedstad, La Paz. Krydser du grænsen, skal du ind og få stemplet dit pas i Peru immigrationen og bagefter gå 200 meter ned ad vejen og vise dokumentet du fik udleveret i bussen og dit pas.