Bolivia er det fattigste land i Sydamerika og derfor er det ikke overraskende billigt her. Det er noget der tiltaler de fleste der er på backpacking i Sydamerika. Men lad dig ikke friste for meget af de billige madboder på gaden, for hygiejnen er ofte tvivlsom. Landet byder på en venlig befolkning, hullede veje og flotte naturoplevelser.
Overvej eventuelt om det er i Bolivia, du skal opleve Amazonen, da det er cirka halv pris i forhold til de andre lande.
La Paz er den højst beliggende hovedstad, så tag den med ro den første dag, hvis du kommer fra lavere højder.
Hvis du elsker fest og ballade: Wild Rover Backpackers
Hvis der godt må være gang i den: Loki Hostel
Tag på en walking tour med RED CAP. Det koster 50 bolivianos inkl. drikkepenge (2016). Turen varer 3-4 timer, og de to søskende fra RED CAP fortæller nogle spændende historier om byen, det at være bolivianer og landets historie.
Det ser man:
Man behøver ikke booke på forhånd. Bare mød op på torvet San Pedro Plaza kl. 13.30-14.00.
Bolivia solgte sin tid mange af deres nationale selskaber til udlandet og optog en stor gæld, der har sat landet tilbage økonomisk. Derfor er der også tit demonstrationer i byen, der også bliver forklaret på turen.
Crazy Dave er en populær skikkelse i byen. Han sad fængslet i San Pedro fængslet i 14 år dømt for narkosmugling. Det kan være, du har læst den populære bog Marching Powder, som netop skildrer livet i dette omtalte fængsel, hvor de indsatte skulle betale husleje og selv stå for livet derinde. Tager du ned på San Pedro-torvet omkring middagstid, så møder du ofte Dave og han viser dig gerne rundt i området og fortæller om livet dengang.
Du kan komme ind og se nogle husmødre, der wrestler i deres farverige kjoler. “Cholita-mødre” kaldes de og der er som regel shows torsdag, lørdag eller søndag.
Den flotte kabelbane, der har gjort det lettere for de lokale at komme frem og tilbage, giver en flot udsigt over byen og er derfor utrolig populær hos turisterne. Det er helt vildt billigt. Den flotteste tur, mener jeg, du får på linjen der går fra El Alto til busstationen!
Landskabet som Niel Armstrong angiveligt påstod ligner månelandskabet finder du 10 km fra La Paz. Der er to ruter man kan gå. Den ene varer 15 min den anden 45 min. Tag en taxa derud eller book en halv dags tur hos et af de lokale bureauer.
Flot udsigtspost i byen. Tag en taxa her.
Bolivias næstmest kendte attraktion fik sit navn på grund af de mange lokale, der hvert år mistede livet. Der er ingen afskærmning, mens du kører rundt på bjerget. Hvis du søger lidt adrenalin, så kan du cykle ned ad Death Road i 6 timer på Mountain Bike. Sørg for at vælge en pålidelig udbyder med styr på sikkerheden, så du får en god cykel og sikkerhedsudstyr. Turen koster 400 bolivianos og inkluderer en frokostbuffet og en tur i poolen til sidst. Man bliver hentet ved 7-tiden og er tilbage i La Paz ved 20-tiden.
Hyggelig gade med spisesteder og flotte huse. Helt sikkert et godt sted at gå forbi omkring frokosttid.
Hvis du altid har drømt at give den som Superman, så har du endelig chancen!
Du kan kravle 50 meter ned ad den grimmeste bygning i byen i klædt superhelte-kostume. Det minder lidt om rappelling.
Skal man videre fra La Paz kan du tage bussen eller flyve med fx Amazonas eller boa. Sidstnævnte er billigst, men du kan have svært ved at betale med et udenlandsk kreditkort på deres hjemmeside. Hvis det er tilfældet, skal du notere dit bookingnummer og gå ned på kontoret Av. Camacho i La Paz og trække et nummer, vise dit pas og betale. De fleste tourbureauer i området kan også booke en billet for dig, men de samarbejder oftest kun med Amazonas.
Byen, der engang var utrolig rig, har stadig lidt charme over sig. Folk kommer især for at komme ned og se en af sølvminerne i Cerro Rico. Den dag i dag arbejder der rigtig mange i minerne, og du kan komme helt tæt på de hårdtarbejdende minearbejdere. Dit hostel vil uden tvivl kunne arrangere en tur for dig. Hvis du vil vide mere inden, bør du se den lidt kontroversielle film Devil’s mine. Find hoteller og hostels hos vores samarbejdspartnere. Brug de annoncerede links, og støt Backpacka.dk.
Sucre er en flot by, hvor man kan se fodspor fra dinosauer. Kirkegården og plaza mayor er også populære. Find hoteller og hostels i Sucre (annoncerede links)
Den meget berømte saltørken finder du i den sydlige del af Bolivia. Du har sikkert set de kreative spejlbilleder/ perspektiv billeder, hvor det ser ud til folk bliver spist, falder ud af en Pringles-dåse eller trådt på af en anden. Det hele er selvfølgelig bare en illusion men ikke desto mindre en fantastisk oplevelse.
Selve byen Uyuni er lidt et hul og ikke værd at bruge tid på, så lad være med at booke en overnatning her. Det er dyrt og kedeligt. Istedet så prøv at time det med at du ankommer til Uyuni inden turene starter.
Det sker som regel mellem 10.30 og 11.00 uanset om det er en dagstur til 35 dollars eller den populære 3 dage/2 nætter.
Kommer du fra La Paz, Sucre eller Potosi så kig efter en natbus til Uyuni, så du er der inden turene til saltørkenen starter.
Kommer du fra La Paz kan du også vælge at flyve, da vejene i Bolivia er af tvivlsom kvalitet. Flyselskabet Boa.bo (kan være nødvendigt at møde op på deres kontor i La Paz og betale billetten) og Amazonas har morgen afgange der passer med, at du er i Uyuni inden turene starter. Du skal blot betale 20 bolivianos for en taxa hen til tourbureauets kontor.
Vælger du en dagstur, får du lov at se togvraget som stærkt symboliserer landets kollaps. Du får set salt hotellet, Fish Island med kaktusserne (dog ikke hvis der er for meget vand/ eller de befinder sig i regnsæsonen) og saltørkenen.
Det er en udemærket oplevelse til små penge, men vil klart anbefale turen på 3 dage / 2 nætter. Den er dog lidt misvisende, for der er ”kun” 2 dages indhold idet den tredje dag kun er et stop og valget mellem at blive sat af ved grænsen til Chile med mulighed for minibus til San Pedro de Atacana (koster ca.100 danske kroner) eller blive kørt tilbage til Uyuni.
Tager du 3-dages turen, så venter der dig en masse spændende oplevelser:
Har selv forhørt mig hos mange udbydere og valget faldt på ”Quetcha Connection” med engelsk talende guide. Var så heldig at få Saul, som virkelig brænder for sit arbejde.
Det er et mindre familieejet firma med gode biler og dygtige chauffører (undervurder ikke denne faktor, da vejen ofte er svær at navigere i). De kører oftest kun ud i to biler med 6 personer i hver- inkl. chauffør og en guide.
Havde ellers besluttet mig for firmaet ”redplanet”, men var faktisk glad for det ikke blev dem. De er blevet for store og har ikke samme gejst som Quetcha.
Du skal selv medbringe:
Hvis du skal videre til Chile bagefter, så er det en god ide at få udrejsestemplet i Uyuni inden afgang. Men det fortæller Quetcha mere om.
Taskerne kommer op på taget af bilen, og du får den først igen, når I når frem til lejren.
Der er musik i bilen og Quetcha sørger for frokost, aftensmad og morgenmad. Frokosten nydes i naturen, hvor de parkerer de to biler, så der er læ og slår et campingbord op.
Personligt synes jeg selv, det er bedst at booke en tur i regnsæsonen. Så kan man være heldig, at det flotte spejlbillede er over det hele. Dog er der den risiko, at er der for meget vand, så kan bilerne ikke krydse saltørkenen, da saltvandet ødelægger kabler og motor. Booker man uden for regntiden vil der være saltbunker og flere “vandhuller”, hvor man kan se reflekteringen.
Dagen starter med man får instrukser om ruten på kontoret i Uyuni. Er man der tidligt, har de et venteværelse ved siden af kontoret med siddepladser, vand og toilet.
Herefter møder man sin gruppe. De plejer at parre en med andre i samme aldersgruppe.
Turen starter. Man ser togvraget, Fish Island og krydser den imponerende saltørken. Undervejs er der flere stop til at tage billeder. Planen er at dagen sluttes af med, at du krydser den lille “bro” ud for saltørkenen og ser solnedgang ved campen. Forholdene er rigtig gode her. Der serveres aftensmad og du placeres i to-personers-værelser med gode senge, eget bad og strømtilgang.
Du står tidligt op, får morgenmad, pakker bilen og kører ud mod nye oplevelser. Her er der bl.a et stop på den lokale saltfabrik, stenformationer, lagune med flamingoer og en lidt ilde lugtende geyser. Der er et stop undervejs, hvor man kan købe lidt øl, vand og snacks. Dagen sluttes af med man ankommer til den hyggelige camp med sovesal og får aftensmad. Senere kan du se stjernerne på nattehimlen (hvis vejret tillader det), hvor guiden viser, hvor orionsbæltet, mælkevejen, mars m.m er. Der er ikke så meget forurening i området, så stjernekiggeri er en fantastisk oplevelse! Aftenen sluttes af med en tur i den lokale varmekilde (6 Bolivianos 2017). Her kan man nyde en kold øl (hvis du købte den tidligere) eller noget af vinen, der bliver stillet til rådighed af Quetcha til maden.
Den sidste dag står man tidligt op, ser evt. solopgangen og kører mod den grønne lagune. Det kræver lidt vind, før man kan se farven, så er der stille ser man ikke noget.
Derefter går turen enten mod grænsen til Chile eller tilbage til Uyuni.
På de mange stops undervejs forklarer guiden mange spændende ting.